Siden jeg - ved et tilfælde i 1983 - så min første Irske Ulvehund brugte jeg godt 10 år til at sætte mig ind i racen, inden jeg i 1993 fik mit første kuld. Der har nu været indtil videre 17 kuld fra Pierpoint. Jeg udstillede meget og fik i tidens løb adskillige Champs. Det er dejligt med titler - bevares - men i dag nu snart 40 år efter, er det ikke længere titler jeg går efter. Derimod er det temprement, sundhed og type. Jeg udstiller stadig lejlighedsvis og der kommer ind imellem nye til som jeg beholder. Ulvehundene fik i 2014 en "lillesøster" i form af Galgo Espanol - vel at mærke den ruhårede og noget mere sjældne af sin race. Også her er det temprement, sundhed og type i samme rækkefølge. Både for Ulvehundene og galgoerne gælder det samme for mig, nemlig at de både kan have et godt temprement, være sunde, have type og samtidig se godt ud langt op i alderen.. Begge racer er mere eller mindre jagtglade. Mynder må ikke anvendes til jagt hvorfor vi går til K9 Lifeskils, Lure Coursing eller Baneløb. I 1988 fik jeg kennelmærke PIERPOINT - Hvalpekøbere igennem 30 år er kommet igen og igen. De fleste har holdt kontakten vedlige og jeg står til rådighed for dem skulle der opstå spørgsmål